Kreative workshops

*Read this page in english*

Nu lysner det ovenpå 1,5 år med Corona og selvom vi stadig skal huske de gode vaner som Sundhedsstyrelsen anbefaler, så er vi begyndt så småt at se familie og venner igen. Også indendørs. Det er dog stadig vigtigt for mig, at når jeg inviterer gæster til mine workshops, at vi så også kan føle os trygge og dermed kan slappe af, når vi er sammen. Hvilket også er årsagen til, at jeg har besluttet, at invitere gæster der er færdigvaccinerede mod Covid-19. Årsagen for denne beslutning, kan du læse mere om, i min introduktion til mine events.

Jeg starter med at invitere til nogle få datoer, og så får vi se hvad tiden bringer. Disse datoer vil fremgå på denne side indenfor den nærmeste fremtid. Hvis du vil informeres via mail, så send mig et par linier til fiefit@outlook.com eller via SMS til 4082 9038.

Her er alle velkomne til at medbringe strikketøj, hækletøj, smykkedesign eller andre kreative sysler som kan give inspiration på kryds og tværs. Hvis du kan kniple ville det være fantastisk, hvis du har lyst til at vise os hvordan man gør. Hvis du ikke allerede “nørder” med et håndarbejde, så bliver du måske inspireret af fanen herunder hvor jeg inspirerer dig til, at redesigne dit eget tøj. Hvis du f.eks. har noget tøj, som du ikke nænner at smide ud, men som du heller ikke kan passe længere, eller som du måske syntes er umoderne. Så kig på inspirationsbillederne eller tag tøjet med til en af mine workshop aftener. Så kigger vi på hvordan du igen kan få glæde af dit tøj. Det er ikke altid, at det kræver ret meget.

Mine workshops er for dig, som mangler et sted til dels at dele ud af din kreativitet eller også til at få lidt inspiration fra andre kreative mennesker. Under alle omstændigheder vil jeg se frem til mange gode, sjove, alvorlige og givende snakke. Og forhåbentlig også nogle gode grin.

Et godt råd koster ingenting, og derfor vil det være sjovt, hvis du finder inspiration på min hjemmeside, og vi så kan arbejde på det sammen.