Om

*Read this page in english*


INDEX: Sådan får du størst udbytte, når du besøger min hjemmeside. God fornøjelse 😊


Mens jeg stadig var i job, var en af mine hobbier at lave ændringer på mit gamle tøj. Jeg kalder det Redesign. Men Upcycling er også en meget anvendt betegnelse. Jeg er til mas­ser af glade farver, mine egne favoritter er pink og lilla og jeg fandt hurtigt ud af, at en sød blonde eller en lynlås, placeret for sjov eller alvor, kunne gøre alverden til for­skel. Des­uden har jeg altid haft svært ved at smide mit eget tøj ud, dels fordi jeg altid har fo­re­truk­ket at købe lidt færre ting og i stedet i en god kvalitet men også fordi jeg altid knytter mig til mit tøj. Ja, det lyder lidt skørt men sådan er det nu engang. Og bliver mit tøj for småt, så har jeg også fundet sjove måder at give tøjet et pift samtidig med, at det liiige fik et par cm mere hist og pist.

Da jeg blev udlært som kontorassistent hos Bang & Olufsen i 1979, havde jeg i alle til­fæl­de ikke lige set, at jeg 41 år senere ville indrette et af vores værelser til et kreativt værk­sted fyldt med metervis af stof, garn, nål og tråd, en gammel symaskine, lynlåse, blonder, bånd og meget andet. Og selvom det blev til en hobby istedet for et lille firma, så nyder jeg at finde på kreative løsninger og sammensætninger af tøj på alle mulige måder.

Jeg har altid værdsat vidensdeling og at lære nye ting, egentlig både på job og privat. Derfor har jeg etableret mine månedli­ge workshops. På den måde møder jeg mennesker, som deler min passion for kreative sysler, og opnår derved den samme effekt som de netværk jeg havde dengang jeg var i job.

Hvorfor

Efter 41 år på arbejdsmarkedet som sekretær, havde jeg brug for at indrette min hver­dag påny, for i en alder af 58 år, syntes jeg det var en anelse for tidligt, kun at læse bøger og gå ture med vores hund; Maggie. Ikke at der er noget galt i det men jeg havde brug for at finde en ny identitet udenfor arbejds-markedet. Mit helbred giver mig nogle be­græns­ninger i forhold til, at påtage mig arbejde udenfor hjem-met, og derfor besluttede jeg, at arbejde mere med min kreative side hjemmefra, og samtidig dele min hobby med andre.

En glad amatør

Det betyder også, at jeg er en glad amatør og som nævnt ovenfor, er jeg ikke udlært skrædder. Selvom jeg elsker at være kreativ, så har jeg besluttet mig for ikke at videreuddanne mig indenfor skrædderi eller syning. Min “skæve” tilgang til de ting jeg laver, er netop kendetegnet for mine redesigns, og ved at lære for meget, så er jeg bange for, at mit arbejde blot vil ligne det alle andre laver. Og det er ikke mit mål 🙂 Og jeg er meget bevidst om, at denne holdning også indebær, at jeg skal lave ting om og om igen, indtil jeg er tilfreds. Det øger blot min erfaring, og jeg opfatter det derfor ikke som spild af tid.

Udeover alt det genbrugstøj som jeg har redesignet, og som jeg elsker, så har jeg også lavet nogle flotte pudebetræk, og nogle sjove puttepølser. Men det er og bliver resultatet af en glad amatør.

Sekretærgenet fornægtede sig imidlertid ikke, for tænk nu, hvis der også kom kunder til min lille systue.  I løbet af en 4 måneders Iværksætteruddannelse i efteråret 2018, mødte jeg mange kreative mennesker, og fik rigtig god inspiration til den administrative og PR-mæssige del, for ikke at tale om modet til, at byde dig vel­kommen til, at se de ting jeg har lavet.

Hvordan

Min inspiration kommer bl.a. fra blade, butiksvinduer, Pinterest app’en og så kombinerer jeg de ting jeg ser med stof, garn, snit og farver som jeg syntes er sjove at arbejde med. Og naturligvis hvis jeg taler med familie, venner og andre om, hvad de kan lide, og hvad de syntes kunne være spændende, hvis bare de havde fantasien. Og fantasi har jeg mas­ser af.

Hvem

Når jeg ikke arbejder inde i mit kreative værksted, så nyder jeg, at dele mit liv med min mand – som i øvrigt også har vækket sin kreative åre igennem sine smuk­ke trædrej­ningsarbejder.

Og min smukke collie Maggie nyder jeg at træne, lege og gå lange ture med. Og senest er vi også be-gyndt at cykle sammen, og det er hun faktisk rigtig god til. Hun er vores 3. hund; den første var Mulle-pigen som blev 15,5 år. Hun var en blanding af en Schnauzer og en Afghansk Mynde, og lignede en Bor-der Collie. Efter Mulle fik vi Sascha som blev 12 år. Sascha var også en collie.

Jeg har ingen børn selv, men har “snydt” og giftet mig til store børn idet min mand er en del år ældre end jeg. Til gengæld er jeg blevet faster, farmor, bedstemor, oldemor, Abla (Tyrkisk fællesnavn for mor, søster, veninde, kusine, faster, moster, mormor, farmor), papmor samt sis (sister in spirit) til en amerikansk skøn Qvinde som vi mødte på en ferie – og alt det er da ikke så dårligt endda.

Jeg har 4 meget enkle ønsker stående på min Bucket-list:

  1. At få lov at flyve i armene på David Copperfield
  2. At få lov at svømme med delfiner
  3. At få mit hår og min make-up sat af Dennis Knudsen og sammen med ham finde en dronningetrap-pe hvorfra jeg vil fotograferes i den smukkeste lange kjole med slæb.
  4. At få besøg af Mette Rode Sundstrøm og vise hende min kollektion. Fordi Mette er utrolig modig og positiv og fordi hun elsker farver og skørt og skævt tøj. Samtidig med, at hun er elegant og til stede i alt hvad hun gør.

Hvis

Set i lyset af nogle helbredsmæssige udfordringer, så har jeg i alle tilfælde tænkt over, om jeg har taget de rigtige beslutninger i løbet af mine 41 år på arbejdsmarkedet. Og nej, jeg kan ikke ændre på det i dag, men hvis der var én ting jeg kunne gøre om, så var det måske, at blive Iværksætter mens jeg var ung og sprød. Men da jeg hurtigt blev klar over, at der kunne gå en del år, før jeg kunne tjene min egen løn, så blev det ved drømmen. I dag er der langt flere mulig­heder for Iværksættere, og jeg ser med stor glæde på de mange Iværksættere, der får sat deres drømmeskibe i søen. Selvom det bestemt kræver både ener-gi, viljestyrke og økonomisk ballast, indtil en kundebase kan gøre livet lidt sjo­vere.

Hvilken

Efter jeg er holdt op med at arbejde, har jeg fået mere tid – og viden – til hvordan jeg kan træne min krop. Hvis al den træning giver pote, så er det min drøm, at jeg en dag kan tilbyde, at lave mine Rede-signs baseret på din garderobe. Mit drømmescenarie er, at du kommer med det tøj, som du ikke længere bruger og sammen finder vi ud af, hvordan du igen kan blive glad for dit tøj og så Redesigner jeg til dig udfra dine ønsker. I min nu­væ­rende kollektion kan du allerede finde semi-skrædder Redesigns, dvs jeg har lavet ram­merne og så bestemmer du de sidste afgørende snit, så de passer lige præcis til dine behov.  Så min drøm er allerede gået 50% i opfyldelse.

Hvornår

Du er velkommen I min systue, efter aftale. Det er blot at ringe/SMS’e til mobil 4082 9038 eller sende mig en mail på fiefit@outlook.com. Mine workshops afholdes som ud­gangspunkt på den sidste mandag i hver måned, med få undtagelser, og altid i tids­rummet 14.00-16.30. Du kan altid finde datoerne på min hjem-meside under EVENTS.

Hvor

Min systue ligger på Horseløkke 15, 4622 Havdrup og her afholder jeg også mine work­shops. Du finder mig desuden påPinterest – Instagram – LinkedIn – lige­som jeg udsender nyhedsbreve ca. én gang om måneden.


Tilbage til forsiden * Return to front page