Bluser

Fra t-shirt til feminin bluse

Denne t-shirt er af 100% bomuld som jeg elsker at gå med. Men lidt for kedelig. Jeg havde noget lækkert garn som er en blanding af 50% bomuld og 50% uld, og det brugte jeg til at hækle kanter på ærmer, halsudskæring og forneden. Garnet holder sig pænt selv ved vask på 30 grader finvask.

En tilsvarende løsning vil kunne købes for kr. 325 hvis du selv medbringer blusen. Og måske har du også garn der matcher ellers ser vi om jeg har nogle rester liggende.


Fra lukket bluse til lynlås i front

Denne bluse var oprindelig lukket. For at undgå, at hive blusen over hovedet syede jeg en lynlås i på forsiden. Et blondestykke blev desuden indsat i ryggen således, at blusen er blevet et nummer større. 

En tilsvarende løsning vil kunne købes for kr. 395 hvis du selv medbringer blusen.


Reparation i plisséret bluse

Du kender det sikkert godt; en plisséret bluse eller nederdel og pludselig går noget af plisséringen op. Og det er bare ikke til at reparere uden, at man kan se det. På blusen nedenfor var det nogle cm der gik op og valget stod mellem at smide blusen ud eller finde på noget. Da jeg elsker lyserød og blusen er let og luftig, så klippede jeg blusen af lige over den ødelagte plissé. Et stykke broderi anglâise blev påsyet og nu kan jeg igen gå med blusen. Hvis du har en bluse eller nederdel med tilsvarende problem, så lad mig kigge på det. Jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning. Og med mindre det driller alt for meget, så lander beløbet givetvis på kr. 250.


Fra knapper til lynlås

Hvis dine fingre ikke er så gode til de små knapper mere, så er det måske en løsning, at fjerne knapperne og istedet sy en lynlås i dine skjortebluser. En sådan løsning vil kunne laves for 295 kr. 


Fra sort blonde/lace bluse til stola

Efter min mening er det meget få mennesker der kan bære sort. Og ja, jeg ved godt, at mange sværger til sort og har svært ved at finde på alternati-ver. Efter min mening kan det nu sagtens lade sig gøre.

Sort er en hård farve der gør vores blege skandinaviske hud endnu mere bleg. Men som indramning, eller sammen med stærke farver, syntes jeg sort kan have sin berettigelse.

Denne smukke blonde/lace bluse blev klippet i to dele og den øverste del er nu en slags stola der kan bæres ovenpå andre bluser og toppe. Kanten har jeg hæklet af fløjslignende garn der matcher blonden/lacen. 

Prisen for en tilsvarende løsning vil ligge i nærheden af 300 kr.  

Abonnenter på mine nyhedsbreve vil modtage før- og efter billeder af nye ting til inspiration, eller som kan købes. Samtidig har abonnenter gratis adgang til workshops og gæstetaler-events. Hvis du har særlige ønsker eller forslag til gæstetalere, idéer til min lille butik og til min hjemmeside, så hører jeg gerne fra dig på fiefit@outlook.com eller på tlf. 4082 9038

Tilbage til forside

Indeks for hjemmesiden:

Hjem; priser, størrelser og Corona hensyn # Inspiration; redesignet brugt tøj, specialsyede tasker, puttepølser, strik, betræk til havehynder, sommerfugle # Kan købes; redesignet brugt tøj, under str. 36, over str. 46 # Events; gæstetalere, kreative workshops # Nyheder # Blog # Om # Kontakt