INDEX: Sådan får du størst udbytte, når du besøger min hjemmeside. God fornøjelse 😊
6 sofapudebetræk
Til denne opgave fik jeg eet stort stykke stof på 135 x 218 cm. Stoffet er møbelstof der matcher den sofa, som puderne skal stå i. Opgaven lød på fire puder á ca 45 x 45 cm og to puder á ca 60 x 60 cm. Umiddelbart rakte stoffet til de store puder og til 3 små puder. Det lykkes mig at sammenstykke en fjerde pude, eftersom der er applikation på forsiden, så ser man kun sammensyningen på bagsiden. Og efter at have presset stoffet, så blev bagsiden også fin. Dermed blev alt stoffet anvendt. Selvom jeg fik frie hænder til både applikationer og tid, så tog jeg nogle bluser, sjaler og reststykker af stof med hjem hos kunden (som bor lige i nærheden), for dermed at få applikationerne til at matche den øvrige indretning. Det blev et tyndt og fint bomuldssjal, en rest broderi anglaise og nogle blonder, som blev anvendt til applikationerne. Der er lynlåse i bunden af alle 6 puder, de 4 lynlåse havde kunden selv med. Hvis der bliver behov for at vaske pudebetrækket, så anbefaler jeg, at de vaskes på uldvask og i vaskeposer. En sjov opgave som jeg har nydt at udføre, især fordi jeg fik fri hænder. Samlet pris: 1.000 kr.

Kunden havde selv fyldet, men skulle du selv gøre forsøget, så husk at Jysk har monteringspuder i flere størrelser til fornuftige penge.

Betræk til havehynder
4 af vores havestole havde en sjov facon som gjorde, at vi ikke kunne finde færdige hynder, da de gamle blev slidte. Derfor købte vi skumgummipuder i den facon vi havde brug for og så syede jeg selv aftageligt betræk med lynlås.
Hynderne på 6 af vores øvrige havestole var efterhånden også godt slidte. Derfor brugte jeg de eksisterende hyndebetræk som skabelon og syede nogle nye. Vi beholdt det gamle betræk under de nye og føler, at det giver lidt mere hold i selve hynden. Du er velkommen til at kigge forbi og se om det evt også kan være en løsning for dine gamle havehynder.
Tilsvarende løsning med havehynder efter mål – uden skumgummipuder – kan købes for 350 kr. pr. stk. plus lynlås. Prisen på lynlåse kan variere afhængig af længde og kvalitet. Men regn med ca. 75 kr. pr. lynlås – med mindre vi kan finde nogle hos mig. Rabat kan aftales ved køb af flere havehyndebetræk. Hvis du har nogle gamle havehynder som vi kan genanvende eller evt klippe i den form du skal bruge, så sparer du penge til nye skumgummipuder.
Fra Sarong til sofapuder
Stof til en sarong købt i Thailand blev syet til 4 sofapuder. Kunden medbragte selv to dunpuder som blev til to af puderne. Jeg syede derpå betræk til indmaden til to nye puder og puttede fyld i. Betrækket til alle 4 sofapuder er udført med lynlåse som jeg havde liggende. Derfor er lynlåsene ikke i samme farve men samme type. Lynlåsene er monteret i bunden af puderne. Da stoffet er super tyndt anbefaler jeg kunden, at vende pudebetrækkene på vrangen inden vask, vaske pudebetrækkene i vaskeposer, lyne betrækkene samt kun at vaske poserne på uldvask.
Tilsvarende løsning kan syes for 600 kr for alle 4 puder.
