Puttepølser GDS

*Read this page in english*

Puttepølser, alternativ ammepude, knæ- eller rygpude, hyggepude til højtlæsning

Hvis du har en del restgarn, eller stofrester, som du ikke ved hvad du skal bruge til. Så kunne en puttepølse måske blive dit næste projekt.

Det eneste du i så fald skal investere i, er pudefyld som du kan købe for billige penge f.eks. i JYSK.

Til gengæld kan du jo helt selv bestemme størrelse, farve og fyldets tykkelse. Nedenfor kan du se nogle eksempler på mine puttepølser, som måske kan inspirere dig.

Brug puttepølsen til din hund eller kat, som elsker at ligge på et koldt gulv. Eller brug den som ammepude og lav den hel eller halvrund, som du nu har brug for. Eller du kan lave den i en facon der passer mellem dine knæ eller måske som støtte til din ryg. Eller hvis du er så heldig, at have børnebørn som elsker højtlæsning, så har du her den perfekte hyggekrog. Læg den på gulvet, på sofaen eller i sengen og sæt dig sammen med barnebarnet.

Nedenfor er et eksempel på en strikket puttepølse. Den har to lag af strik. Det udvendige lag har jeg hæklet sammen. Det kan også lade sig gøre, at sy lynlåse i, såfremt du gerne vil kunne vaske puttepølsen.

Nedenfor på de tre billeder, er det min egen collie; Maggie der hygger sig i den store puttepølse. Jeg har også lavet en lidt mindre puttepølse, som egner sig bedre til små hunde eller til en kat.

Puttepølsen til katten, på billederne herunder, måler 65 cm udvendigt og 30 cm indvendigt. Hvis du måler omfanget af selve pølsen, så måler den ca 45 cm. Men den kan jo give sig og former sig efter hunden/katten. Pris: 150 kr. Klik og køb via min annonce på Trendsales, og få varen leveret med DAO.


Tilbage til forsiden * Return to front page