Curve og Plus size

*Read this page in english*

Hjemmestrikket kimono

Strikket af 8/4 blødt bomulds-garn. På billederne kan du se, at jeg har forsøgt at strikke den på en lidt anderledes måde end den traditionelle med en for- og bagside. Du kan bruge den som løstsiddende kimono eller du kan bruge den som trøje. Der er to hæklede bindebånd, hvis du vil lukke den foran. Min model er normalt en størrelse 48/50. Trøjens mål er bryst: 150 cm og længde: 80 cm. Jeg anbefaler, at du vasker trøjen på uldvask og i vaskepose. Hvis du gerne vil have den skal være mere fast, så kan du vaske den på 30 graders finvask. Vaskeposen vil sikre, at trøjen ikke strækker sig i alle retninger.


Fra to par slidte herrebukser til en nederdel

Bukserne er klippet op og vendt på hovedet. Lynlåslomme påsyet foran. 2-vejs gennemgående lynlås. Kan klippes lige, skrå og evt afsluttes med den samme blonde, som er anvendt på lomme og i linning. Nuværende længde: 77 cm. Talje: 120 cm. Vaskes på 30 grader finvask og helst i vaskepose af hensyn til blonder og lynlås. Svarer til str. 50.


Fra slå-om nederdel i str. 42 til nederdel med lynlås i str. 48-52

Et eksempel på hvordan man kan øge størrelsen i en eksisterende nederdel. Jeg har indsat en lynlås ved siden af et slips således, at man kan lave slidsen efter humør og temperement. Livvide 120 cm svarende til en str. 48/52. Min model på billedet er en str. 48-50. Længde 88 cm. Der er løbegang i taljen og jeg indsætter gerne en bukseelastik, efter køber og talje u/b. Derved falder nederdelen pænt efter kroppen. Vaskes på 30 grader finvask.


Nederdel i Thai silke til den høje Qvinde, til Petite og til Plus Size. Delvis skræddersyet

Sort i bund. Orange og gule blomster med grønne blade. Kraftigt silkeskørt 45 cm fra top. Svagt gennemsigtig fra skørt og ned. Semi-skrædder-syet idet du selv kan tilføre blondekanter. Lynlås i linning og jeg syr den ind, til dig der vælger nederdelen. Talje op til 120 cm. Længde op til 102 cm. Vidde for neden: 140 cm. Slids max 50 cm i den ene side. Jeg anbefaler, at du vasker nederdelen i vaskepose og på et uldprogram.


Åndbar rosa bluse

Svag rosa med næsten usynlig skrift på forside. Ribkanten er klippet af og i stedet er længden øget med dels meget fint stof og dels blonde. Bryst 122 cm. Længde 80 cm.  Svarer til ca. str. 44/46.


Åndbar lilla bluse

Svag lilla med næsten usynlig skrift på forside. Bagsiden er klippet op og isat en lynlås, der kan lynes fra neden. Knapper i top og bund af lynlåsen. Bryst 122 cm. Længde 80 cm.  Svarer til ca. str. 44/46.


Rosa/lyserød bomuldsbluse med blomstrede borter

Denne bluse er et eksempel på hvordan man kan øge størrelsen. Blusen fejler ikke noget og ved at indsætte nogle baner stof både på for- og bagstykke samt på ærmerne, har jeg øget størrelsen markant. Her har jeg brugt en bomuldsdug der matcher farverne på blusen. Brystmål: 122 cm. Længde: 60 cm. Dvs jeg har øget brystmålet med 28 cm. Svarer til ca. str. 48/50. Ærmevidde er uændret men længden er øget med 6 cm.



Fra ordinær til feminim

Bred sort blonde er indsat på ryg og forstykke således, at blusen er blevet flere numre større end oprindelig. Brystmål 130 cm. Længde 70 cm. Svarer til ca. str. 52. Vaskes på 30 grader finvask i vaskepose for at skåne dels blonden men også selve blusen.

More information on the skirt, click here. Itemno.: 2021-02-67

Tilbage til forsiden * Return to front page