Nederdele GDS

*Read this page in english*

Strikket nederdel

Denne nederdel er strikket af forskellige typer restegarn. Den er foret og er derfor anvendelig til udendørs brug om vinteren. Der er elastik i taljen. Livvide: 86-92 cm. Længde: 85 cm. Svarer til ca. str. 44. Find flere Redesigns i din størrelse HER.


 

Fra sort og enkel til sort og feminin

Denne enkle sorte nederdel manglede et eller andet. Lidt farve. Det yderste lag er lidt gennemsigtigt og det kunne jeg godt tænke mig at udnytte. Så jeg fandt nogle næsten ens blonder, påsyede den ene blonde nederst på skørtet og den anden blonde på det yderste lag. Man kan lige ane blonden under yderskørtet. Nu har jeg en lidt sjovere, og meget mere feminin, nederdel, som ovenikøbet falder på en lidt finere måde idag.


Fra squaredance nederdel til stram nederdel med swing

Det startede med en rundskåret squaredance nederdel (stoffet skåret som en sol) med 2-3 lag stof. Den blev sammensat med en nederdel, der sidder tæt til hofterne. Squaredance nederdelen blev delt således, at jeg har til endnu en nederdel. Jeg genanvendte så meget jeg kunne af linning og snit. Som billederne herunder viser, så lagde jeg squaredance delen op i hånden og som det fremgår, er det ikke nemt at gøre pænt. For at gøre indersiden pæn og jævn, sluttede jeg af med et bånd. Også selvom foret jo vil dels skjule både syninger og evt. ujævnheder. På ydersiden af nederdelen var min håndsyning også tydelig, og jeg påsyede derfor en blonde på overgangen mellem de to nederdele. Som jeg egentlig plejer at gøre med tilsvarende redesignes. 


Fra ordinær cowboynederdel til lidt mere feminin

Du har helt ret, jeg elsker blonder og lynlåse. Og denne nederdel gik jeg med stort set hele sommeren, men syntes, at den blev lidt kedelig. Så jeg fandt en blonde der matchede farven og nu er den lidt mere feminin og der findes kun denne ene. Vaskes i vaskepose på grund af blonden.


Fra striktrøje til nederdel.

Har du – eller din mand – en lækker striktrøje hvor albuerne måske er lidt slidte eller måske er den gået af mode? Så laver jeg den om til en nederdel, med eller uden foer. Det er en god idé hvis striktrøjen lige er et par nummer for stor til dig, idet der går lidt fra til sømmene. Ærmerne kan genanvendes til benvarmere.


Fra mormor- til vintagenederdel

Det startede med en ensfarvet nederdel, købt i en genbrugsbutik. Lidt for enkel til mig og derfor syede jeg nogle roser og en blondekant på.


To ordinære nederdele blev til een sjov nederdel

To nederdele som jeg ikke brugte hver for sig, men sammen gav de et nyt look. Det er en god idé at genanvende linning og lynlås. Nogle gange kan elastik i livet fylde for meget.


En sort vinternederdel var for enkel og stilren. Jeg syede derfor 4 slips på den sorte nederdel; 2 på forsiden og 2 på bagsiden. På eksemplet nedenfor har jeg også vist hvordan den vil se ud med lidt flere slips. 


Slidte bukser + kedelig nederdel = nederdel med pasform

Den gule/sorte nederdel havde en kedelig facon. Bukserne var slidte forneden. Tilsammen blev det i stedet til en ny nederdel.


Hjemmestrikket nederdel med pailetter

Nederdelen er strikket af 100% Viscosegarn med pailetter. Der er lavet løbegang til elastik i livet. Jeg anbefaler, at den vaskes på uldprogram i vaskepose, og at den lægges på et bord for at tørre. Opskriften finder du her. Længde: 89 cm. Livvide løs: 88 cm. Livvide let udstrukket: 100 cm. Ribkant foroven: 25 cm. Svarer til ca. str. 44/46.


*Read this page in english*


INDEX: Sådan får du størst udbytte, når du besøger min hjemmeside. God fornøjelse 😊


Let bomuldsnederdel a la zigøjner

Sjov og enkel sommernederdel. Lime, pink, brun, sort og med guldperler. Elastik i livet. Talje 66-100 cm. Længde 63 cm. God til en størrelse 34 der gerne vil have lidt mere hofte og ellers op til en str. 40/42. Jeg anbefaler 30 graders finvask og i vaskepose på grund af guldperlerne.


Hvid bomuldsnederdel med slips i siden

Denne hvide bomuldsnederdel, med hvidt bomuldsfor, har fået indsat et slips i venstre side. Dermed er størrelsen øget et par cm. Jeg har syet en blonde på toppen af linningen, således, at slips og linning får en pænt afslutning. Se billederne til venstre nedenfor i collagen. Længde 68 cm. Talje 88 cm. Lynlås bagi. Svarer til ca. str. 40. Vaskes på 30 graders finvask. 


Nederdel i bomuldsstretch

Denne nederdel startede som en kjole. Blev klippet af fordi overdelen blev for stram. Men da stoffet er superlækkert og blødt at have på, så ville jeg ikke bare smide kjolen ud. Jeg har tilføjet en elastisk sort blonde og stropper i linningen. Ingen lynlås idet stoffet giver sig. Skørt er ikke nødvendigt. Talje 86-94 cm. Længde 56 cm. Vidde forneden 110 cm. Svarer til ca. str. 38/40.  


To nederdele kogt sammen til een

Den ene nederdel danner det øverste lag af den nye nederdel. Den er klippet op 4 steder og er isat lynlåse. Den anden nederdel danner skørt som titter frem bag de 4 steder under lynlåsene. Talje 86 cm. Længde 74 cm. Svarer ca. til str. 38/40.  


Fra sweatshirt til nederdel og benvarmere

Denne sweatshirt er i sådan en lækker kraftig kvalitet, 60% bomuld og 40% polyester, at jeg bare måtte prøve at lave en nederdel ud af den. Jeg klippede ærmerne af, vendte den på hovedet og fandt et lækkert stykke broderi anglaise som jeg påsyede forneden. Hvis ribben, som nu danner taljestykket, ikke er stramt nok på dig, så kan jeg indsætte en bred elastik. Ærmerne har jeg påsyet en elastisk blonde foroven og ribben i ærmerne sidder nu nederst på benvarmerne og lukker tæt om sko eller støvle. Vaskeanvisning: I vaskepose for at skåne blonden og i 30 grader finvask eller uldprogram. Livvidde: Fra 100-120 cm. Hvor blonden er påsyet: 112 cm. Længde: 67 cm. Svarer ca. til en str. 44/46.


Bukser og Pashminasjal = nederdel

Min mands aflagte Pinewood zipp-off bukser af ”faldskærmsstof” blev kombineret med et lækkert blødt Pashminasjal, og er nu en frisk nederdel i khaki og sandfarver. Farverne matcher fint og bindebæltet er en stribe jeg har klippet af Pashminasjalet. Livvidde 84 cm. Længde 78 cm. Svarer ca. til en str. 42. Jeg anbefaler en 30 grader finvask og gerne i vaskepose på grund af finheden i Pashminasjalet. 


Fra mohair strikbluse til nederdel

En strikbluse i lækker mohair som var blevet for lille, men hvor jeg syntes farverne var smukke og mohair er jo dejlig blødt. Derfor blev den klippet op og redesignet til en nederdel. Da jeg er en str. 40-42 skulle maven trækkes noget ind .. Længde 50 cm. Svarer ca. til en str. 38/40.


Fra cowboybukser til nederdel

To forskellige løsninger på en cowboynederdel. Den første nederdel blev slidt og udskiftet med en ny nederdel. Livvidde 87-88 cm. Længde 70 cm. Svarer ca. til en str. 40/42.


Fra joggingbukser til nederdel

Et par jogging bukser der er for korte + en sort kjole der var begyndt at falme + lidt fra en sweater = en nederdel i lækkert blødt materiale. Livvide med elastik 82-96 cm. Dvs den svarer både til en str. 42-44-46-48. Længde 90 cm.


Slipsenederdel

Denne hvide slipsenederdel startede med at være en jakke. Så blev jakken klippet over på midten, og blev i dette tilfælde til en nederdel, som kan lynes både oppe- og nedefra. Jeg syntes slips er en skøn måde at lave tøj, der oser af glæde. Hvis du er enig, så glæd dig til meget mere tøj fra FieFit Redesign som inkluderer slips på den ene eller den anden måde. Nederdelen er vasket og jeg anbefaler, at den vaskes i vaskepose og på uldprogram idet nogle af slipsene er lavet af silke. Stryg kun de glatte baner og læg et fugtigt viskestykke over slipsene inden de evt. stryges. Livvide 98 cm. Længde 62 og 78 cm. Svarer ca. til en str. 46/48.


Fra knapper til lynlås

Denne imiterede ruskindsnederdel var oprindelig med knapper foran, og blev et par numre større ved at indsætte stof og lynlås istedet for knapperne. Længde 53 cm. Talje 97 cm. Svarer ca. til en str. 44/46. Vaskes på 30 grader finvask og gerne i vaskepose af hensyn til lynlås og blonder.


Fra lang selskabsnederdel til kort nederdel til både hverdag og fest

Nederdelen er kortet af og foret, og det udvendige chiffon er bibeholdt. For at afrunde kanten på chiffon’en har jeg påsyet en fløjsbort. Linningen er lavet af det kraftige stof fra corsagen, og giver derfor en god fast følelse og hold på stoffet. På foret har jeg syet flere forskellige slips, som man lige aner igennem chiffon’en. Længde 52 cm. Talje 82 cm. Svarer ca. til en str. 40/42. Lynlås i talje bagpå. 


Nederdel af møbelstof

Denne nederdel er lavet af to forskellige stykker møbelstof, som er syet sammen. Foret er hentet fra en anden nederdel. Nederdelen har en blå lynlås i venstre side, der åbnes ovenfra og en orange slidslynlås i højre side der åbnes nedefra. Jeg har forvasket nederdelen på 30 grader finvask, og den vil derfor ikke ændre facon. Husk at lyne begge lynlåse inden vask og for at skåne det øvrige tøj af hensyn til netop lynlåsene, anbefaler jeg, at du vasker nederdelen i en vaskepose. Se nærmere detaljer om blusen i afsnittet nedenfor om BLUSER. Taljemål: 92 cm. Lår/ca. midt på nederdelen måler den: 106 cm. Længde: 49 cm. Svarer ca. til en str. 44. 


Et par knæbukser + en nederdel = ny nederdel

Et par hvide knæbukser med elastik i livet blev syet sammen med en nederdel. Livvide 66 cm med slap elastik. Livvidde 90 cm med stram elastik ligesom hoftebredden som er 90 cm idet fløjsbånd og blonde ikke er syet med stretch. Svarer til ca. en str. 34. Find flere Redesigns i din størrelse HER. Vaskes helst i vaskepose på grund af blonderne.


To enkle nederdele blev til een med lidt farver

Denne søde – og enkle – cowboynederdel af 75% viscose og 25% bomuld blev kombineret med en sød sommernederdel af 100% bomuld med stor vidde. Livvide:  82 cm. Hofter: 106 cm. Længde: 83 cm. Svarer til ca. en str. 42/44. 


Tilbage til forsiden * Return to front page